Skanderborg-festivalen 2008 bød, som vanligt, på alt fra flis til flirts. I den mere kuriøse ende af sidstnævnte kategori hører følgende episode, der udspandt sig natten til søndag.
På en bar dybt inde i skovens nattemulm står tre mænd ved et bord. De snakker, drikker og har det tilsyneladende rart. Som de står der, midt i flishavet, ligner de helt almindelige fredelige mænd på omkring 40 år, der har lyst til én over tørsten efter dagens dont.
Uheldigvis, for de tre mænd, er de ikke de eneste, der har lyster denne nat. Ind mellem bøgene kommer en nydelig kvinde i sin bedste alder. Og sin bedste kjole ser det ud til. Hun er bemærkelsesværdig ren og velfriseret at se på. I sær når man holder for øje, at klokken er tre og natten fuld af beskidte fulderikker. Med kvinden følger en skøn duft af gin og parfume. Mest gin.
- Se hvad jeg kan, hvisker hun hæst. Trækker en anelse ned i sin sorte kjole og vugger sig sensuelt hen i mod de tre mænd.
Vores bar – mit bordKvinden vugger nærmere bordet. Fanger med sine hofters rytmik – og smuttende øjne - mændenes opmærksomhed.
I samme øjeblik de seks mandeøjne har stillet skarpt - eller så skarpt som man nu kan klokken tre i en bøgeskov - på kvinden, lægger hun en hånd på bordet.
Hendes øjne udstråler ikke længere moden sensualitet og potentielt natteroderi. Som ved et trylleslag spænder kvindens vuggende krop op, og hun fremstår nu alt andet end ude på noget. Det er hun nu alligevel.
- Det er mit bord, siger kvinden bydende og ser rundt på de tre mænd.
Hun holder øjenkontakt, stiller sig på tæerne og læner sig lidt forover.
De tre mænd ser skiftevis undrende på hinanden og begærligt ned i den sorte kjole,
- Hva’, kvækker den første og undgår lige nøjagtig at kløjs i sin øl.
-Dit bord? Det er der sgu da ikke noget der hedder, plæderer den anden.
Den tredje siger ikke noget. Han har fået øje på et bøgetræ som han med bestemt mine nedstirrer.
- Ja, det er mit bord, sagde jeg. Mit og kun mit. I bliver nødt til at flytte jer, byder kvinden med en stemme, som hunulven Ilse ville være misundelig over.
- Det er der da ikke noget ,der hedder, gentager mand to og ser prøvende på sine venner.
De er nu ikke til udpræget hjælp. Mand 1 har sendt sine øjne ned mellem kvindes bryster. Og mand 3 er ikke til andet end stilleleg med bøgetræer. I hvert fald ikke før kvindens næste sætning.
- Kom så væk. Jeg mener det alvorligt. Det er mit. Herfra og dertil – og hele vejen rundt, siger hun og tegner en imaginær cirkel rundt om bordet.
- Så er det måske også dig, der bestemmer, hvor vi må stå, siger mand 3, der pludselig er vågnet op og nu er klar til duel med ginbomben i den dybt udskårne.
Mojitos og morgensolMændene ser på hinanden. Uforstående over for hvor den sortklædte furie kom fra. Og hvad hendes ærinde egentlig er.
- Hvad fanden er det, du mener? Der er der ingen i hele skoven, der tror på, man kan have sit eget bord, argumenterer mand 2.
- Du kan da ikke påstå, du har patent på et bord, prøver mand 1.
- Nej, det vil jeg bare lige sige. Det er altså ikke, altså, ja, kapitulerer mand 3 og finder en stub at gå i symbiose med.
- Jo, jeg har patent. Faktisk hver dag, kokketter kvinden og trækker en anelse mere ned i kjolen.
Salgstrikket virker. De to stående mænds blikke går på samme tid 15 grader ned - og får mand 3 til at rejse sig igen. I stilhed nyder de udskæringen.
- Måske er det bedst vi går, prøver mand 3.
- Gu er det ej, mumler mand 1, da han ikke kan presse øjnene længere ned i kavalergangen.
- Jo, og nu gider jeg ikke snakke mere om det. Sådan er det. Væk, opdrager kvinden og tager de tre mænds øl.
- Her, tag jeres øl. Og så går I væk. I hvert fald 30 cm.
De tre mænd kvier sig.
- Så, ud, hys, væk. Jeg vil jo gerne gøre det på den flinke måde, siger kvinden og trækker kjolen ned, så toppen af noget sort og endnu mindre end kjolen kommer til syne.
- Det kan godt være, du gerne vil være flink. Men det er du ikke. Det her er ret groft. Og jeg som troede det hed den smukkeste, fordi stemningen var smuk – og ikke bare kvinderne. Jeg går,siger mand 1.
- Også mig, mukker mand 2.
Den tredje mand kan ikke helt finde ud af, om han kan, så han synker tilbage på stubben.
Så. Gå, gå, gå så med dig lille mand. 30 cm væk, spinder den sortklædte sensualitet og rækker en arm i vejret.
Mand 3 ser efter kvindens arm, men får ikke øje på andet end nat og trækroner.
Da han sænker blikket igen, er bordet invaderet. Af ginhøns og ølhaner der har medbragt favnfulde af mojitos.
- Så nu det vores bord. Det var da ikke så svært.
Kvinden og rykker kjolen på plads og en mojito ned.
- Skål, og god festival, siger hun til mand 1 og 2, der formummede går ud i natten.
Den tredje mand er faldet i søvn – eller også er han vokset sammen med sin stub.
Og mens den sortklædte domina høvler toppen af barens rom-ration og bliver ved med at suge mandeøjne til sig, begynder solen at røre på sig under horisonten.
Og inden det bliver alt for lyst - og inden næste sværm mojitos slår sig ned, må deres udsendte takke af. Den slags borde skal man, lært af bitter erfaring, vare sig for.
så er det her - mit digitale overskæg. Oven i købet per efterforsendelse og i udvalg
