hvad skal det til for?
Sikke en overraskelse - jeg har en blog!
Det vidste jeg slet ikke. Måske den er oprettet en sen nat for at retfærdiggøre min eksistens? Hvem ved - jeg gør i hvert fald ikke. Måske er det den nye tids udgave af BREVET - det brev, der pludselig en søndag, uden for postens almindelige omdelinger, ligger i entreen og indeholder et tætskrevet A4-ark.
Der står ingen afsender på brevet. Til gengæld står der, at jeg er uddannet ingeniør, gift med Camilla, bor i Risskov og har sønnen Noah, datteren Yasmin og hunden Molle. Og at jeg skal møde på DT-consult i Højbjerg dagen efter klokken 09.00.
Kan det være den store fader, der har oprettet bloggen, fundet et billede af bar røv og Tunø og så ellers kaldt bloggen for min?
Nogen må vide det - jeg vil i hvert fald undersøge mit indre for idéer til hvad den skal bruges til - bloggen altså.
Men eftersom ingen ved jeg har den - haster det ikke...
Tak fordi jeg lyttede og læste
mig selv


0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start